Danmark lever ikke op til FN-målsætninger: Eksperter og IO’er kalder på mere plads
Danmark opfylder ikke de biodiversitetsmål, som landet forpligtede sig til i 2010. Næste år skal tyve delmål være opfyldt for at forhindre tabet af dyre- og plantearter, men kun to ser ud til at blive nået.
Danmark når kun to ud af de tyve mål, som vi forpligtede os til for at nedbringe tabet af arter. Foto: Frederik Mahler Bank
Af Simon Hellberg Hansen og Frederik Mahler Bank
​
Verden står midt i en biodiversitetskrise. Dyre- og plantearter forsvinder hurtigere end nogensinde før. I maj måned offentliggjorde FN-organisationen Ipbes i en rapport, at op mod én million arter risikerer at blive udryddet, hvis verdens lande ikke begynder at gøre mere for at stoppe tabet af arter.
Problemet har man kendt til længe. I 2010 underskrev den danske regering 20 biodiversitetsmål, der forpligtede os til at gøre en indsats for at forbedre biodiversiteten.
Men ifølge den seneste statusrapport kaldet ’biodiversitetsbarometeret’, der er udarbejdet af eksperter fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Verdensnaturfonden (WWF), står bare to ud af de tyve mål til at blive nået i 2020. Den seneste rapport udkom i december 2017, og ifølge Ann Berit Frostholm, der er naturpolitisk rådgiver for DN og har været med til at udarbejde barometeret, vil den næste rapport vise samme resultat.
”Jeg tror, det bliver det samme billede, som vi så i 2017. Jeg tror ikke, at vi vil se, at det har flyttet sig voldsomt meget,” siger Ann Berit Frostholm.
​
Mangel på politisk prioritering
De 20 Aichi-mål, opkaldt efter den japanske by hvor de blev vedtaget, skal være gennemført næste år, men det står de langt fra til at blive. Det bekymrer Ann Berit Frostholm, der mener, at biodiversiteten ikke er blevet prioriteret nok.
”Der har ikke været politisk vilje til at reagere og tage den forpligtigelse, som man indgik tilbage i år 2010, alvorligt,” siger Ann Berit Frostholm.
Lektor i biologi på Aarhus Universitet Anders Barfod deler den opfattelse og understreger, at man ikke har gjort nok for at fremme biodiversiteten siden målene blev underskrevet.
”Der har været en tendens til, at man i Miljø- og Fødevareministeriet bare smider papirerne over i hjørnet. Implementeringskraften har simpelthen ikke været til stede,” siger Anders Barfod.
Hvert fjerde år skal Miljø- og Fødevareministeriet lave en landerapport om, hvad man gør på nationalt plan for at opnå målsætningerne. Den seneste rapport fra januar 2019 kom til høring for en del af landets grønne interesseorganisationer, inden den blev sendt til FN. Her blev den blev mødt af kritik for ikke at være lavet udførligt nok. Hos Miljø- og Fødevareministeriet forsvarede man kritikken med, at man i Danmark bidrager til FN's plan gennem EU’s biodiversitetsstrategi.
Hos DN er man skeptisk over for den måde, regeringen forsøger at nå målene. De ønsker, at man arbejder målrettet ud fra de enkelte Aichi-mål.
”Man følger ikke de afrapporteringskriterier, der er udstukket fra FN. Når vi ikke opfylder de kriterier fra dansk side, så bidrager vi til et misvisende billede på globalt plan,” siger Ann Berit Frostholm, der deltog i høringssvaret.
Thor Hjarsen, der er seniorbiolog i WWF, oplever også at naturen har været nedprioriteret fra politisk side i alt for lang tid. Han mener, at man nu forsøger sig med feberredninger, da klima og natur fylder i valgkampen.
”Hvis regeringen havde udvist rettidigt omhu og arbejdet for at opfylde målene, ville det se helt anderledes ud,” siger Thor Hjarsen.
Fhv. miljøminister Kirsten Brosbøl (S) mener, at deres Naturplan Danmark fra 2014 tog udgangspunkt i Aichi-målene, men at de blev bremset af VLAK-regeringen, der valgte at omlægge dele af planen. Hun mener ikke, at den nuværende regering har en naturpolitik, der er ambitiøs nok - blandt andet når det kommer til sammenlægning at store, åbne naturområder.
​
”Regeringen, som vi hører her i valgkampen, taler om urørt skov hele tiden, fordi det er den eneste kanin, de har i hatten,” siger Kirsten Brosbøl (S).
Det afviser Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, der mener, at de i Venstre tager biodiversiteten meget seriøst. Han læner sig op ad de 10.200 ha urørt skov og yderlige 3.600 ha skov med nedsat træproduktion, som regeringen vedtog i 2016 med Naturpakken, og understreger, at regeringen har fundet midler, der skal rette fokus mod de åbne naturområder.
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
”Vi har givet 150. mio. kr. til mere skov og natur med fokus på overdrevsarealer. Det bliver til et areal, der svarer til 1300 fodboldbaner (930 ha),” siger Erling Bonnesen (V).
Men ifølge lektor i biologi Anders Barfod er 930 ha alt for lidt.
”930 ha forslår som en skrædder i helvede, når det gælder om at give naturen mere plads at udfolde sig på,” siger han.
Ifølge miljøorganisationen Verdens Skove havde den røde regering heller ikke stort nok fokus på at forbedre forholdene for de over 2000 arter, der er truet i Danmark. Stine Tuxen, der er biolog og projektkoordinater for Verdens Skove, var skuffet over Naturplan Danmark, som Kirsten Brosbøl (S) præsenterede tilbage i 2014.
”De ville udlægge 250 hektar urørt skov. Fuldstændig ligegyldigt i det store billede,” siger Stine Tuxen biolog og projektkoordinator fra Verdens Skove.
Fhv. miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og miljøordfører Erling Bonnesen (V) mener begge, at deres regeringer har taget – og tager – biodiversiteten meget seriøst, men hvorfor skal man overhovedet tage den seriøst?
​
Vigtigt samspil mellem organismer
​
Når Danmark ikke lever op til Aichi-målene, har det i sidste ende konsekvenser for arterne og de økosystemer, som de findes i.
​
”Konsekvensen er, at mangfoldigheden af arter bliver lavere, og der sker en masseuddøen af arter, der alle sammen har en rolle i naturen. Man forsimpler dermed det samspil, der er mellem organismer, ved at fjerne mange af dem,” siger lektor i biologi Anders Barfod.
Specialkonsulent og biolog ved Københavns Universitet, Anders H. Petersen fortæller at samspillet mellem organismer er med til at opretholde velfungerende økosystemer, der er vigtige, når det handler om at få renset vores vand og få næringsstofferne cirkuleret rundt i jorden.
”Det er en helt masse arter, som naturen har skabt, og når arterne forsvinder,
så har vi dem ikke mere - så er de forsvundet ‘for good’,” siger han.
​
I Danmark har vi 2262 rødlistede dyre- og plantearter.
Rødlisten er en oversigt, der fortæller noget om arters tilstand.
28% af alle vurderede arter i Danmark er i nogen eller høj​ grad truet.
​
Spørger man efter løsningen på arternes overlevelse, er svaret entydigt.
​
​
Plads, plads, plads
Eksempler på rødlistede arter i Danmark
- Kritisk truet; hvid stork, ål, hjejlen, grøn hanfrø.
- Moderat truet; hasselmus, lærkefalk.
- Sårbar; Hare, odder, marsvin, havørn.
​
Med Naturpakken vil 22.800 ha statsejet skov gå til biodiversitetsformål. Foto: Frederik Mahler Bank
Anders H. Petersen
Specialkonsulent og biolog ved KU
” Der skal plads, plads, plads til. Det handler simpelthen om at have mere areal, som er rigtig natur. Det er simpelthen det, det kræver, for at arterne ikke uddør.”
Thor Hjarsen
Seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden
”Naturen har brug for meget mere plads.”
Anders Barfod
Lektor i biologi ved Aarhus Universitet
”Det vigtigste lige nu er at skaffe plads til naturen, hvis vi virkelig vil forhindre tabet af arter."
Stine Tuxen
Biolog, projektkoordinator for Verdens Skove
"Vi skal give naturen plads, det er det absolut vigtigste. Vi skal give noget jord og noget areal fra os, så naturen kan få lov til at udfolde sig."
Alle pile peger i retning af, at der skal mere plads til dyre- og plantearterne. Men den plads kan være svær at finde i et land som Danmark, der er det mest opdyrkede land i Europa. Hele 62 procent af Danmarks areal går til landbrug, og det er væsentligt mere, end hvad vores naboer kan præstere.
​
Mulighederne for at udpege beskyttede naturområder er derfor begrænsede, fordi meget af Danmarks areal er sat af til landbrug. En rapport fra 2017 viste, at Danmark er det EU-land med færrest Natura 2000-områder. På et Natura 2000-område skal der aktivt gøres en indsats for at sikre eller genoprette naturen.
Ifølge lektor Anders Barfod besværliggør den store mængde af opdyrket land i høj grad omlægningen til vild natur.
”Alle fagfolk med biologisk ekspertise vil sige det samme. Det, der mangler, det er plads til naturen. Danmark er fuldstændig plastret til med landbrug. Vi mangler simpelthen plads, hvor naturen kan udfolde sig på sine egne betingelser,” siger han.
​
Flere forskellige typer af natur skal bevares
Men det er ifølge eksperterne ikke nok bare at finde mere plads til naturen. Pladsen skal være nøje udvalgt og indeholde flere forskellige naturtyper, der kan gavne en bred vifte af dyre- og plantearter.
”Hvis du skal leve op til målene, så bliver du altså nødt til at bevare så mange typer af natur, som overhovedet muligt for at stoppe nedgangen af arter. Der er ikke nogen vej udenom,” forklarer lektor Anders Barfod.
De politiske udspil, der har været, omhandler typisk én naturtype. Naturpakken fra 2016 indeholdte 13.800 ha, der skulle udlægges til urørt skov. For nylig er S og SF kommet med et udspil, hvor planen er at omlægge 75.000 ha til urørt skov.
Biolog Anders H. Petersen fra KU står bag forslaget, som S og SF fremførte.
”Det er meget vigtigt at understrege, at det kun er en del af en løsning. Det er foreslået fra os som en absolut minimumsløsning. Det er jo ikke sådan, at alle arter findes i skoven, så skoven er jo kun et aspekt. Det handler også om, at den åbne natur ikke har den fornødne kvalitet, så det handler også om, at vi skal have lavet en bedre forvaltning af den åbne natur,” forklarer han.
Miljøorganisationen Verdens Skove deler også holdningen om en bedre arealforvaltning. Her mener man, at en prioritering af plads til store sammenhængende naturområder, hvor biodiversiteten er i fokus, er en nødvendighed. Men for at det skal kunne lade sig gøre, efterspørger biolog Stine Tuxen en overordnet, national plan for biodiversiteten.
”Vi har ikke en national biodiversitetsstrategi. Det skal vi simpelthen have, hvis vi skal kunne nå de her mål og stoppe tabet af arter,” siger hun.